Da jeg var ganske ung havde jeg store interesser i sund kost og rene fødevarer, som vedligeholder kroppen bedst muligt. Naturen og naturlig helbredelse havde min store interesse. Med tiden blev interessen bare større og større og det endte med, at jeg uddannede mig til heilpraktiker og har i dag egen klinik.
Heilpraktikeruddannelsen handler om at fokusere på individet og ikke kun behandle symptomer, men finde ind til årsagerne bag symptomerne og behandle dem.
Jeg er derfor aktiv med at hjælpe syge mennesker til at få en bedre og sundere hverdag via kosten, kosttilskud og naturmedicin.
Jeg er god til at lytte og forstå, hvad mine patienter fortæller og jeg har et oprindeligt ønske om at hjælpe. Så det bedste jeg ved er at lytte til, hvad du har på hjertet og være med til at ændre din sygdomssituation eller forbedre din trivsel.
Jeg kan udfordre dig og dit tankemønster og vaner, være med til at problemløse og lægge holdbare planer for din sundhed og livskvalitet.
Det er ikke sikkert det er let, men kedeligt bliver det ikke!!