Homøopati

Der er mange og store fordele ved at gøre brug af homøopati, fordi den er uden bivirkning og stimulerer kroppens selvhelbredende kræfter.

Samuel Hahnemann (1755-1843), læge og naturvidenskabsforsker, er homøopatiens grundlægger. Han opdager, at syntetisk medicin medfører bivirkninger, og at lidelserne bliver indkapslet og skubbet længere ind i kroppen. Denne sygdomsudvikling ser vi stadig i dag ved brugen af den syntetiske medicin.

Homøopatien tager udgangspunkt i to principper: Lighedsprincippet og potenseringsprincippet. Hahnemann finder igennem eksperimenter frem til, at gives midler fra planteriget, dyreriget, mineralriget eller humanriget i større mængder til raske mennesker, bliver de syge. Giver man derefter det samme middel i meget små mængder, bliver de raske igen. Heraf udspringer det vigtige lighedsprincip, at lignende helbreder lignende, hvilket er kernen i homøopatien.

Potenseringsprincippet er en fortyndingsproces af det pågældende middel. Jo større fortynding jo større styrke, da fortyndingen forøger midlerners virkning ved at aktivere kroppens egen forsvarssystem.