Auriculoterapi
Auriculo betyder øre på latin. Terapiformen kan spores tilbage til år 980. Det seneste tiltag af nyere dato er af franskmanden Paul Nogier (1908-1996). Han var uddannet ingeniør og læge. I 1951 opdagede han sammenhængen mellem øre, hjerne og krop, og det er herfra den auriculoterapi, vi arbejder med i dag stammer. I dag har hans søn, Raphel Nogier, overtaget auriculoterapien. Han arbejder videre med studier af auriculoterapien og underviser og skriver bøger om emnet.
Hele kroppen er afbilledet i øret på den måde, at der ligger en krop med hovedet nedad. Sådan at hovedet er placeret i øreflippen, rygsøjlen på ørets inderste kant og benene ligger øverst i øret.
Auriculoterapi også kaldt øreakupunktur virker ved, at en stimulation i ørets akupunkturpunkt igangsætter nogle neurologisk processer, som giver en øget blodgennemstrømning af det påvirkede område i kroppen. Stimulationen er helbredende, fordi affaldsstoffer kan komme væk og nye næringsstoffer kan komme til. Påvirkningen kan ske enten med almindelige akupunkturnåle, permanåle, mild strøm eller magneter.
Magneter bruges til børn eller mennesker med nåleskræk og disse placeres ovenpå akupunkturpunktet. En permanål er en meget lille nål, som kan sidde i øret i flere dage, hvorefter den selv falder ud, når punktet er færdig behandlet.
“I 1990 blev fransk øreakupunktur anerkendt af WHO (Worlds Health Organisation) som diagnostik- og behandlingsmiddel.”