Grundlæggeren af den klassiske irisanalyse er dansk-amerikaneren Bernard Jensen (1908-2001). Englænderen John Andrews er nulevende og har videreudviklet irisanalysen og kalder den for ‘Den moderne irisanalyse’, som bygger videre på den traditionelle irisanalyse. Han har udviklet nye videnskabelige teorier på baggrund af den nye teknik inden for fotoudstyr og computere, som gør at vi kan derfor se meget mere i iris, end det var muligt tidligere.
Irisanalysen bygger på den viden, at der er en nerveforbindelse mellem iris (regnbuehinden) og kroppens væv og organer. Alle dele af kroppen står i forbindelse med iris og sclera (den hvide del af øjet) og i 1953 udførte man naturvidenskabeligt bevis for den direkte nerveforbindelse fra iris over hjernen og rygmarven til organerne. Kroppens tilstand og forandringer vil derfor være aftegnet i øjets iris.
Den giver informationer om din tilstand både fysisk og psykisk, men også genetisk. Den giver samtidig klarhed over kroppens tilstand. Tegnene i øjet kan have mange betydninger, derfor er det vigtigt at få en dialog i gang.
Det er værd at bemærke, at irisanalyse ikke kan bruges til at stille sygdomsdiagnoser eller forudsige fremtidig sygdomsudvikling. Den fungerer derimod som et fantastisk redskab til at styrke din kropsbevidsthed og igangsætte en værdifuld samtale om din sundhed og helse.
