Auriculo betyder øre på latin.
Auriculoterapi også kaldt øreakupunktur virker ved, at en stimulation i ørets akupunkturpunkt igangsætter nogle neurologisk processer, som giver en øget blodgennemstrømning af det påvirkede område i kroppen. Stimulationen er helbredende, fordi affaldsstoffer kan komme væk og nye næringsstoffer kan komme til. Påvirkningen kan ske enten med almindelige akupunkturnåle, permanåle, mild strøm, magneter eller lyspåvirkning med farver og frekvens.
Magneter bruges til børn, sensitive mennesker eller mennesker med nåleskræk og disse placeres ovenpå akupunkturpunktet. Magneterne kan blive siddende i lang tid dvs 7 -14 dage og det er set, at de sidder i månedsvis. Det er som om, at kroppen ikke slipper magneterne, før at den har fået løst problemet.
En permanål er en meget lille nål, som kan sidde i øret i flere dage, hvorefter den selv falder ud, når punktet er færdigbehandlet.
Lysbehandling med farver- og frekvensbehandling sker ved at ørets akupunkturpunkter behandles med farver og disse kan forstærkes ved en blinkende effekt. Behandlingen sker ved hjælp af et apparat ved navn Microlight. Teknikken bygger på hudens evne til at optage lys gennem akupunkturpunkter og er en mild og effektiv behandlingsmetode.
Auriculoterapien kan spores tilbage til år 980. Det seneste tiltag af nyere dato er af franskmanden Paul Nogier (1908-1996). Han var uddannet læge og ingeniør. I 1951 opdagede han sammenhængen mellem øre, hjerne og krop, og herfra stammer auriculoterapi, som vi arbejder med i dag.
I dag har hans søn, Raphel Nogier, overtaget auriculoterapien. Han arbejder videre med studier af auriculoterapien og underviser og skriver bøger om emnet.
Hele kroppen er afbildet i øret på den måde, at der ligger en krop med hovedet nedad. Således at hovedet er placeret i øreflippen, rygsøjlen på ørets inderste kant og benene ligger øverst i øret.